I foråret besøgte jeg Trinity College Library i Dublin, og hold nu op …! Der er nu noget helt særligt ved at komme ind i sådan et rum med bøger fra gulv til loft og marmorbuster af alle de store irske tænkere. Man bliver lidt ydmyg. Så mange kloge hoveder og så meget visdom samlet på ét sted – i læderindbundne bøger med guldtryk på ryggen.

Da jeg var lille, ville jeg enten være forfatter eller journalist, når jeg blev stor. Da jeg blev større, ville jeg være læge eller psykolog. Så ville jeg være journalist igen. Og nu sidder jeg her som (snart) nyudsprungen forfatter og har lidt svært ved at forstå det hele og genkalde mig hele turen fra folkeskolen over gymnasiet til en uddannelse som livsforsikringsberegner og en kvart uddannelse som ergoterapeut og videre til humaniora på Roskilde Universitet for bagefter at få job som kommunikationsmedarbejder i et rejsebureau og vores allesammens ATP og foreløbig ende som specialist i et pensionsselskab.

Der er mange veje til drømmejobbet, og jeg kunne muligvis godt have taget en af de mere lige, men så var jeg gået glip af Bombe-Bjarne (min kemilærer på gymnasiet), slyngelstuen på Forsikringshøjskolen, en knoglekasse med et ben fra en “rigtig” inder, gruppedannelser på RUC, gratis hotelovernatninger og bunker af klager fra utilfredse pensionskunder. Og den slags erfaringer skal man ikke kimse ad – det kaldes inspiration.